Radonkort over Danmark
Hvor er der mest radon i Danmark?
Der er især store problemer med radon på Sjælland, i Trekantområdet, Århus og omegn, på Fyn, i Thisted og på Bornholm, hvor 50–60 % af alle huse har for meget radon i indeklimaet. Se, hvad der gælder i din kommune.
Boligejeres radonmålinger fordelt på kommuner
Kortet samler resultaterne af 17.000 boligejeres radonmålinger fordelt på kommuner. Det viser andelen af undersøgte boliger i kommunen, der overskrider grænseværdien på 100 Bq/m³.
Radon findes i hele landet, men niveauerne varierer meget lokalt – også fra hus til hus i samme vej. Derfor er en måling i netop din bolig den eneste måde at vide det på.
Bestil en radonmålingAndel af undersøgte boliger i kommunen over 100 Bq/m³. Hold musen over kortet, eller tryk på en kommune.
Hvad er radon?
Radon forekommer naturligt i undergrunden og findes overalt i Danmark. Det er en radioaktivt gasart, der kan trænge op i din bolig gennem revner og sprækker i fundamentet, gulve, betondæk, kældergulv, kældervægge og utætheder omkring rørgennemføringer. Radon kan hverken mærkes, smages, ses, lugtes eller føles – derfor kan det være svært at vide, om radonniveauet er over grænsen i din bolig. Det afgørende for beboernes sundhed er, hvor høj koncentrationen af radon er i boligen.
Fire faktorer afgør radonniveauet i din bolig
- Undergrundens sammensætning netop der, hvor du bor.
- Boligens konstruktion og stand. En kælder kan hjælpe med at sænke radonniveauet – medmindre du har opholdsrum i kælderen.
- Byggeåret. Boliger bygget efter 1998 er teoretisk bedre sikret, fordi der kom nye regler for radonsikring. Undersøgelser har dog vist, at kravene i nybyg ikke altid efterleves.
- Boligtypen. Bor du i et lejlighedskompleks, har du statistisk set omkring 25 % af radonniveauet i villaer.
Hvordan kan jeg mindske radon i hjemmet?
Det afhænger af, hvor højt radonniveauet i boligen er:
Under 100 Bq/m³
Er radonniveauet under grænsen på 100 Bq/m³, behøver du ikke gøre andet end at lufte ud jævnligt i boligen – det holder radonniveauet nede.
100–150 Bq/m³
Målet er at komme under 100 Bq/m³. Her kan ekstra ventilation og tætning af utætheder (gulv, kældervægge, revner) anbefales. Ofte er det ikke nok – i så fald anbefales et radonsug.
Over 150–200 Bq/m³
Her anbefales det at installere et radonsug, der leder radonen væk fra fundamentet og ud i luften udenfor, før den siver op i boligen. Læs mere om radonsug.
Ofte stillede spørgsmål om radon i Danmark
Er der radon i din bolig?
Vi måler radon i hele landet og rådgiver om den rigtige løsning, hvis niveauet er for højt. Ring i dag – eller udfyld formularen for et uforpligtende tilbud.
