Hvad er radon?
Vi får rigtig ofte spørgsmålet; “Hvad er radon?” Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart. Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium henfalder og findes naturligt i jorden. Herfra kan det siver op igennem fundamentet via små revner og sprækker og videre op i huset – med mindre huset er radonsikret mod undergrunden vha. fa radonspærre eller radonmembraner som det sker i forbindelse med alle nybyggede huse.
Radon lugter ikke, kan ikke ses eller smages og fremkalder ikke umiddelbare bivirkninger. Derfor er det meget vigtigt at man får målt sit hus for radon ved hjælp af en professionel radonmåling. Radon berører mange danskere: Landsdækkende undersøgelser tyder på, at 350.000 huse i Danmark har et for højt radonniveau i indeklimaet. Det svarer til 1 ud af 5. Langt størstedelen af de udsatte huse er enfamiliehuse, rækkehuse eller kædehuse.
Hvorfor er radon farligt?
Radon kan være farligt, når vi indånder radonholdig luft. Det kan skade cellerne i lungerne og udvikle blandt andet lungekræft.
Jo længere tid en person opholder sig i et hus, der indeholder radon, og jo højere niveauet af radon er, desto større er risikoen for at udvikle lungekræft.
Ifølge Verdenssundheds-organisationen (WHO) er radon den næstvigtigste medvirkende årsag til lungekræft (efter aktiv rygning). Det er anslået, at radon i boliger er en medvirkende årsag til omkring 9 % af alle nye lungekræfttilfælde i Danmark, det vil sige omkring 300 tilfælde pr. år. Risikoen ved radoneksponering er cirka 25 gange større for rygere end for personer, som aldrig har røget.
I 1998 blev bygningsreglementet skærpet med krav om, at nyt byggeri skal radonsikres mod undergrunden med radonspærre eller radonmembraner. Undersøgelser viser, at disse nyere bygninger typisk har et lavere radonindhold end ældre bygninger. Er dit hus bygget før 1998 er der altså en forhøjet risiko for radonniveauer over grænseværdierne, især hvis du samtidig bor i et område med høje koncentrationer i undergrunder. Se radonkort her.
Radon i hjemmet – 10 ting du gerne vil vide:
Der tales rigtig meget om radon lige for tiden. Politikerne, forsikringsselskaberne og ikke mindst boligejerne er meget optagede af denne usynlige gasart og konsekvenserne af de høje niveauer vi ser mange steder i Danmark. Det er der indlysende grunde til. Radon er farligt og for høje koncentrationer i indeklimaet i skolen på kontoret eller derhjemme kan få aldeles ubehagelig indflydelse på dit helbred på langt sigt.
Så hvis du går og overvejer at købe hus, eller måske allerede har fundet drømmehuset, så får du her 10 ting om radon du helt sikkert gerne vil vide inden du underskriver slutsedlen.